af Gregers Dirckinck-Holmfeld, gregersDH, 13 juni 2014

★★★★★ Husets Teater

Få et mindre chok i Husets Teater, hvor en italiensk talestrøm – på engelsk – slynges imod os af en pragtfuld, rablende nøgen Silvia Gallerano.

DU GODESTE! Vi kommer ind i Husets mørke teaterrum, og dér på scenen i en enkelt spot sidder denne Silvia Gallerano i al sin utilslørede legemspragt med røven højt plantet på en barstol med ryggen til. Uden indledning drejer hun sig imod os, vrænger sin store mund nogle gange og begynder så en endeløs strøm af ord.

Det vælter ud af hende. Det er på flydende, nej, fossende engelsk. Vi hænger på, så godt vi kan. Vi ved, hun er italiener, stykket er skrevet af en italiener, og man forestiller sig uundgåeligt hendes vulkanske eksplosioner af talestrøm omsat til italiensk og alle tænkelige anmassende og saftige oplevelser fra hårrejsende Pasolini-film eller Ferreris ’La grand bouffe’.

Hvor er vi henne med denne teatermonolog i tre akter, slynget ud imod os? En piges udkrængning, tilståelse, nødskrig, rasende fortælling om sine vilde ambitioner om at vride sig ud af en barndom og teenagetid med seksuelle lokkende og fristende ydmygelser, uafladeligt omgivet af et halsende kobbel af mænd, fra faren til glacerede producere i den tv-reklamebranche, som hun giver sig – eller drømmer om at give sig, i vold.

PORNOGRAFISK MUDDER

Vi bliver aldrig helt kloge på, hvor erindringer og plagsomme nu- og heroplevelser huserer i hende.

Raseriet over hendes egne, fysiske mangler – for tykke lår i en verden af stankelbenede fotomodeller – og nervekrigen med de krævende omgivelser bringer hendes eget nervesystem til randen af vrede og hysteri afvekslende med selvironi og selverkendelse. Det ryster os som publikum frem og tilbage i en turnus af latter og hårrejsende målløshed, undren og medfølelse.

Brudstykker af politisk kritik, pornografisk mudder, sentimental nostalgi veksler i dette jordskred af en beretning. Vi er i Italien på godt og især ondt. Silvia Gallerano ender med at tage imod bifaldet indsvøbt i det italienske flag.

UDFORDRING

Teksten ligger her i skrivende stund foran mig, udgivet af Husets Teater på italiensk og engelsk. Man kan fordybe sig i det mest forbløffende teatermonolog-manuskript siden – ja, jeg vil sige Elfriede Jelineks ’Winterreise’, som vi fik i dansk version på Aalborg Teater for nylig. Fordybe sig, hvis man vil, i en italiensk psykose af machismo og kvindelig desperation. Og man kan ikke mindst opleve denne forrygende skuespillerpræstation af Silvia Gallerano på Husets Teater også de næste to dage lørdag og søndag. Led i disse ugers CphStage-program.

Men også vente til januar 2015, når vores egen Danica Curcic kaster sig ud i ’La Merda’ på dansk. Wow for en udfordring!